Forside   |   Profil   |   Anlægsteknik   |   Byggeri   |   Geoteknik   |   Miljø   |   Vandforsyning   |   Kontakt   |   Organisation   |   Job   |   Søg   |   Sitemap   |   Nyheder / Nyhedsbrev
Velkommen til Dines Jørgensen & Co. A/S

Vi er et rådgivende ingeniørfirma som i dag beskæftiger 65 dygtige og stabile medarbejdere,  fordelt på vores hovedkontor i Hillerød og vores afdeling i Sorø.

Vi tilbyder stort set alle former for teknisk rådgivning herunder bygherrerådgivning inden for anlægsteknik, byggeri og geoteknik.

Anlægsteknik 
Vi kan tilbyde at projektere og udføre tilsyn på veje, rundkørsler, torve, tunneler, mindre broer, alle typer af kloakledninger herunder ledningsrenoveringer og modelberegninger af kloakledningsnet.


Byggeri
Vi rådgiver inden for vvs, el og konstruktioner i forbindelse med alle former for byggeri fra enfamiliehuse til større industribygninger samt vandværker og institutioner.

 

Geoteknik
Vores geotekniske afdeling udfører beregninger af fundamenter, støttemure, spunsvægge og pæle.

Desuden udfører vi geo- og miljøtekniske boringer samt kontrol af udførte fundamentsudgravninger m.v.

Vi kan også tilbyde at udføre sløjfning af brønde og boringer samt indberetning af sløjfningen til GEUS.

Miljø
Vores miljøafdeling tilbyder gennemførelse af miljøundersøgelser og oprydning af forurenet jord, herunder undersøgelser, klassificering og anmeldelse af overskudsjord til bortskaffelse.

Miljøzone i København og på Frederiksberg
Vores lastbiler er naturligvis udstyret med partikelfilter, så de er godkendt til at køre ind i Miljøzonen, der trådte i kraft den 01.09.2008.

Vandforsyning
Vi har mange års erfaring med planlægning og projektering af både enkle og komplicerede anlæg.

Vi tilbyder assistance inden for områderne ledningsprojektering og -registrering, renoverings- og forsyningsplanlægning, vandværker, sikrings- og overvågningsarbejder samt øvrige arbejder i tilknytning til vandforsyning.

 

Ledige stillinger
Vi har ingen ledige stillinger i øjeblikket.

Historie
Firmaet blev grundlagt i 1949 af Dines Jørgensen og har i årenes løb udviklet sig til at beskæftige 65 personer på hel- eller deltid.

Siden 1984 er firmaet blevet drevet som et aktieselskab og ejes i dag af 7 medarbejdere i firmaet.

I årene 1984 - 1986 blev der oprettet afdelingskontorer i Sorø og Nykøbing Sjælland.

Pr. 01. januar 2007 overtog Dines Jørgensen & Co. A/S firmaet Jens Erik Frostholm Rådgivende Ingeniør ApS, Slagelse.

Firmaet har i takt med udviklingen tilpasset sig i teknisk henseende, herunder fundet samarbejdspartnere på specifikke områder.

Endelig har generationsskifter fundet sted ved optagelse af partnere blandt firmaets medarbejdere. 

 

Hillerød09.jpg

Hillerød afdeling
Kirsebæralle 9-11
3400 Hillerød

Tlf.: 48 26 06 66
Fax: 48 26 17 00
E-mail: dj@dj-co.dk

 

___________________
Sorøafd-20080318.jpg

Sorø afdeling
Energiens Hus
Energivej 3
4180 Sorø

Tlf.: 57 86 06 66
Fax: 57 83 38 10
___________________

Design by Cubit Medialine ApS